Vores økologiske æglæggere bor i mobile hønsehuse som vi jævnligt flytter rundt til frisk græs så mange måneder af året som muligt. I de mørkeste og koldeste måneder, parkerer vi hønsehusene og laver en vinterindhegning som enten er overdækket af net eller under træer. Efterhånden som hønsene har spist alt græsset i den permanente vinterfold, sørger vi for, at de får overskudsgrønt fra vores markedshave eller wraphø.
Hønsene fodres med økologisk æglægningsfoder som er nødvendigt for, at de kan udnytte deres potentiale til at lægge mange æg.
Hønsene er så tamme, at de flokkes om os og gerne hopper op til os når vi passer dem, og de står altid helt tæt på (læs: oven på vores fødder) og holder øje med os hvad end vi rengør deres vandtrug, samler æg eller vedligeholder deres hus.
Vi sælger æg til private såvel som til profesionelle køkkener. Klik her for at læse om hvor du kan købe vores æg.