Økologisk gård · overnatning · gårdbesøg

Velkommen til Vinkelgaard

Økologiske æg, grøntsager og kød

Vi sælger æg, kød og grøntsager fra vores egne dyr og vores gravefri markedshave. Vi driver vores landbrug økologisk og lægger vægt på at have et alsidigt landbrug hvor vi vægter dyrevelfærd, regenerative principper og plads til naturen. Du kan læse mere om vores forskellige dyr og hvordan vi holder dem under menupunktet Vores dyr. Der er flere muligheder for at købe vores produkter og vi sælger både til private og til restauranter og andre profesionelle køkkener.

Vejboden og gårdbutikken

Vejboden er altid åben. Her kan du købe vores æg og af og til er der også grøntsager. Vi bestræber os på, at der altid er æg i vejboden, men i perioder kan vi ikke følge med efterspørgslen. Bestil på forhånd hvis du vil være sikker på ikke at køre forgæves. Følg os på vores Facebook side for at få aktuel information om hvornår der er æg i vejboden.

Vi har også en lille gårdbutik. Herfra sælger vi kød på frost fra vores egne dyr. Økologisk lammekød fyldes op hvert år i efteråret. Slagteren laver mange forskellige udskæringer til os så som lammekølle, lammekoteletter, lammekrone, lammeribs, hakkekød og indmad. Ind i mellem har vi også grisekød, pølser og spegepølser.

Aktuelle åbningstider og udvalg i gårdbutikken annonceres på vores Facebook side Læs vores kontrolrapport hos Fødevarestyrelsen på findsmiley.dk.

Høst selv

Grøntsager kan købes som høst-selv til dagspris eller ved køb af sæsonkort. Sæsonen starter allerede i april/maj med fx havesyre og rabarber og senere kommer der bl.a. radiser, asiatisk bladgrønt, kartofler, ærter, gulerødder, salat, bønner, rødbeder, squash, græskar og mange slags kål.

Indrømmet - vores markedshave hvor vi dyrker grøntsager, er ikke skiltet super godt! Derfor kræver høst-selv, at du har lidt tålmodighed og måske kendskab til de planter du gerne vil høste for at du kan finde dem:-) Til gengæld er det nærmest ikke muligt at gøre noget forkert - høst det du kan lide, når du synes det har den rette størrelse.

Sæsonkort kan udformes efter jeres forbrug og ønsker og vi går meget gerne i markedshaven og høster sammen med jer så I kan lære det hele at kende, ligesom I også er velkomne til at være med til alle gøremål i grøntsagerne og til at hilse på alle de søde dyr, og bruge vores bålplads og opholdsrum.

Udleveringssteder og forudbestilling

Vores produkter kan bestilles til afhentning på vores udleveringssteder. Brug knapperne nedenfor for at vælge et udleveringssted. Bestillingssiden viser næste levereringsdato og de tilgængelige produkter. Varer som kræver køl/frost kan ikke bestilles til vores udleveringssteder.

Profesionelle køkkener

Vi leverer æg inden for en radius af 50 km. Det er også muligt at bestille spelsaulam, kune kune gris og grøntsager efter nærmere aftale. Læs vores kontrolrapport hos Fødevarestyrelsen på findsmiley.dk.